Vi løfter alle opgaver…
Dengang “Muren” faldt…
I støvet af faldende Berlinmur kom Polonez Rejsebureau til verdenen. Året var 1990 og det frie Europa var lige blevet “større”. Det var en hektisk og skæbnesvanger tid, hvor dramatiske historiesider blev skrevet og nye ideer skulle afprøves. Set i bakspejlet krævede det både mod og “koldt vand i blodet” at starte et rejsebureau med speciale i Østeuropa. Vi tog chancen og sommeren 1990 sendte vi den første busfuld rejseglade danskere på ferie til det polske ferieparadis Zakopane i Tatrabjergene. De kommende 12 år arbejdede vi fra forskellige domicil i det nordjyske, mens hele Europa snart blev vores arbejdsområde. Siden 2012 har rejsebureauet arbejdet fra Sjælland, hvorfra vi fortsat arbejder med opgaver for kunder i hele Danmark. Vi glæder os til den næste opgave og tager imod den med lige så stor entusiasme, som vi gjorde for 34 år siden!
Med munter rejsehilsen:
Krzysztof Glogowski/„Stoffer”
Medstifter og indehaver